Hvis man forestiller sig et samfund langt fremme i tiden, hvor vi alle er designerbørn, så vil der ikke længere være handicappede til stede, for hvem vil have et handicappet barn, hvis man har muligheden for at få et raskt?
Vi tror, man i fremtiden kun vil have raske og dygtige børn ved skabelse af designerbørn på grund af forældrenes valg af gode gener.
Siger man så ikke indirekte, at der er noget galt med de handicappede? At de er uønskede i samfundet?
En skoleklasse vil fremadrettet være fyldt med superstudenter, og der vil findes langt færre handicappede.
Efter vores mening består samfundet af vores forskelligheder. Nogle er dygtige til at arbejde med sine hænder, og andre er bedre til at bruge hovedet. Nogle har brug for hjælp, og andre elsker at hjælpe. Det er det, der gør et samfund til et samfund. Det at supplere hinanden.
Derfor mener vi, at vi har brug for de handicappede, for de er en del af samfundet. Det koster penge at have handicaphjælpere til et handicappet barn, men det synes vi, det er vigtigt, at man har råd til.
Man vil om ikke længe kunne vælge kompetencer og evner til sit barn, så derfor tror vi, at vi ender med et samfund fuld af superstudenter, fordi de fleste forældre, hvis ikke alle, vil vælge de bedste evner. Forestil dig nu samfundet på den måde, hvor alle vil være superstudenter og have en superhjerne. Umiddelbart vil man nok tænke, at det er godt med kloge hjerner, men hvis du tænker ligesom os, så har du indset, at der vil være mangel på arbejdskraft til de mindre
krævende jobs, for der vil være kamp om de
højtlønnede stillinger såsom direktører og chefer.
Hvem skal nu sørge for at vores skrald kommer
til affaldsforbrændingen?
Hvem skal sidde bag kassen ved den lokale købmand,
og hvem skal passe de ældre? Svaret kunne være
robotter, men så ender samfundet med mange
arbejdsløse. Fremtiden vil i hvert fald være usikker
og uforudsigelig.
Det er derfor vi er imod designerbørn.
Konsekvenser ved designerbørn
